Lyt til artiklen:

Forsker: Aktivister spænder ben for hesteforskning

00:00
Hastighed: ???x
03:39

Abonnementsartikel

En flok heste, der var en del af et forskningsprojekt udført af Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, er netop blevet flyttet, fordi både Vejle Kommune, dyreholder Erik Johansen og biolog i Vejle Kommune Bo Levesen er blevet udsat for chikane.

Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er problematisk, siger Janne Winther Christensen, der er lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab og en af forskerne bag projektet.

Den forskning, dyreaktivisterne spænder ben for, skal netop være med til at sikre dyrenes velfærd.

Misforstået hensyn

Hesteflokken ved Vejle var en del af et større projekt, der netop har til formål at skabe et videnskabeligt grundlag for at kunne vurdere, hvornår store græssere har behov for tilskudsfodring, og hvordan deres adfærd påvirkes af tilskudsfodring.

- Det er paradoksalt, at man ved sin indblanden spænder ben for netop den forskning, der skal sikre dyrevelfærden, siger forskeren.

Desuden har aktivisterne misforstået forsøgets opbygning, forklarer hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Aktivisterne fremstiller det som om, vi har igangsat naturplejeprojekter - det har vi ikke. Vi har fundet nogle grupper af heste, som allerede bliver brugt i naturpleje og har fået lov til at følge dem, siger hun og fastslår:

- Vi har inkluderet nogle grupper, hvor dyreholderne i forvejen ikke forventer at tilskudsfodre, og nogle grupper, hvor der var planer om at tilskudsfodre, og dem observerer vi. Der er ikke flere heste, der er kommet ud i naturplejeprojekter på grund af forskningsprojektet.

Kan forvrænge data

De heste, der netop er blevet flyttet, var med i et forskningsprojekt, der skal vurdere velfærden blandt store græssere.

Der er 10 hesteflokke af varierende størrelser med i projektet. Fem, hvor der som udgangspunkt ikke var planer om at tilskudsfodre og fem, hvor der var planer om at tilskudsfodre.

- Ud af de fem grupper, der tilskudsfodres, var gruppen ved Vejle den ene. Vi håber på, at vi kan finde en anden flok, så vi også kan få data fra 10 flokke det kommende år, men det betyder selvfølgelig noget for datakvaliteten, at de to år ikke er sammenlignelige, forklarer forskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er ikke de eneste problemer, forskerne er løbet ind i, forklarer Janne Winther Christensen.

- I to af de flokke, hvor man som udgangspunkt ikke havde tænkt sig at tilskudsfodre i vinter, har dyreholderne gjort det alligevel. Ikke fordi dyrene var for tynde, men fordi man frygtede at blive politianmeldt af aktivister, siger hun.

Det er ærgerligt for projektet og for resultaterne, forklarer forskeren.

- Det betyder selvfølgelig noget for forsøgets kvalitet og for, hvor gode resultater vi får, og hvor meget vi kan konkludere, når vi får flere variationer, end vi ellers ville have haft, siger Janne Winther Christensen

Forskningsfriheden under pres

Forskeren forstår godt, at kommune og dyreholder trækker sig. Hun har selv været udsat for chikane i forbindelse med tidligere forskningsprojekter, så hun ved, hvor ubehageligt det kan være.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En ting er at blive kritiseret i en Facebookgruppe, noget andet er at få tilsendt beskeder med fuldstændigt grundløse beskyldninger direkte i sin indbakke, siger hun og tilføjer:

- Man er altid velkommen til at spørge åbent og nysgerrigt til vores forskning og metoder, men det er ikke rimeligt, at vi helt ukritisk bliver svinet til.