Isolering af loftet er en af de isolerings-opgaver, som de fleste boligejere selv udfører, fordi det virker enkelt at lægge mere isolering i det åbne loftrum. Men sådan er det ikke nødvendigvis, for det skal ske på den rigtige måde.
Efterisolering bør udføres af fagfolk, ellers risikerer man at få alvorlige indeklimaproblemer. Sådan siger BedreBolig-rådgiver Søren Christian Kjær, Stokvad Rådgivende Ingeniører, i en pressemeddelelse fra BedreBolig - en ordning fra Energistyrelsen, som skal gøre det enklere og mere overskueligt for danske boligejere at energirenovere.
Begrænset værdi af isolering
Man skulle tro, at jo mere isolering, der lægges op på loftet, des mere kan man spare på varmeregningen, men mere isolering er langtfra altid bedre. Hvis der ligger 300 millimeter isolering på loftet, er det ifølge Søren Christian Kjær begrænset, hvad man får ud af at efterisolere, hvis isoleringsmaterialet på loftet ikke er skadet eller trykket fladt.
Er isoleringen kun på 100 millimeter, kan der til gengæld være store besparelser på varmeregningen at hente, men der er en række ting, man bør undersøge, inden man kaster sig ud i at efterisolere.
- Har du under 100 millimeter isolering liggende på loftet, eller er isoleringen skadet eller faldet sammen, skal du gøre noget nu. Men det er meget vigtigt, at man ikke kommer til at stoppe for ventilationen i tagrummet, så man skal starte med at finde ud af, hvordan loftsrummet ventileres, forklarer Søren Christian Kjær.
Dampspærre i loftet
Han siger, at det er meget vigtigt at undersøge, om huset har en dampspærre i loftet. Dampspærren er ofte et plastiklag, som begrænser muligheden for fugten fra boligen i at vandre op på loftet. Hvis huset ingen dampspærre har, vil fugten trænge op og "lægge sig" oven på loftsisoleringen, hvorfra det langsomt fordamper.
- Hvis man så bare lægger 200 millimeter yderligere isolering ovenpå, risikerer man at forhindre fugten i at fordampe, og så kan det give fugt i loftskonstruktionen, siger Søren Christian Kjær.
Et andet typisk problem ved gør-det-selv-arbejde er, at isoleringen bliver proppet så langt ud i kanterne, at det lukker for ventilationen. Loftsrum ventileres nemlig typisk ved at luften trækker ind gennem tagudhænget, siver hen over isoleringen og ud i rygningen eller ved tagudhænget i den anden side, så hvis man får proppet udhænget fuld af isolering, kan luften ikke længere sive hen over loftet, og så kan den fugt, der stiger op fra boligen - også når der er en dampspærre - skabe fugtproblemer.
- Hvis udhænget eller rygningen er blevet stoppet til af isolering, skal man se at få flyttet det hurtigst muligt. For fugt i tagrummets konstruktioner er en meget kritisk tilstand, som kan udvikle sig over tid og medføre svamp og råd i de bærende konstruktioner, siger Søren Christian Kjær. Han anbefaler således, at tagets isolering tjekkes for, om der ligger mindst 250 millimeter isolering på loftet, og det er vigtigt, at isoleringen ikke er beskadiget eller trykket flad.
Ventilation må ikke hindres
Desuden skal man være opmærksom på, at isoleringen ikke stopper ventilationen i loftsrummets rygning og udhæng. Den skal flyttes, hvis dette er tilfældet. Endelig bør man løfte isoleringen for at se, om der er dampspærre under. Hvis huset ingen dampspærre har, bør man kontakte en rådgiver, for at finde en korrekt løsning.jf
