Abonnementsartikel

Tidligere tog danske sommerhusejere det ikke så højtidligt, om der var lidt varme på i sommerhuset i fugtige og kolde perioder. Tendensen var, at vi tog der ud en gang imellem og luftede godt ud, samtidigt med, at vi tjekkede for eventuelle skader.

I dag er situationen en helt anden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Et sommerhus er ikke længere et lille træhus, der er forsynet med en hems og to køjesenge. For mange er der tale om mindre hjem, forsynet med alskens goder som saunaer, tv- og musikanlæg, gode møbler og masser af elektronik.

Det betyder også, at der typisk skal bruges en del penge på opvarmning i køligere perioder. Og netop her er en luftsolfanger en billig og god erstatning for den traditionelle elvarme.

En luftsolfanger kan typisk købes fra 800 kroner og opefter. Kvalitet og ydelse er selvfølgelig afhængig af prisen, så det er en god ide at gøre sig klart, hvad behovet er.

De fleste kan montere den selv, i hvert fald hvis man er en smule fingerferm. Luftsolfangeren har sin primære anvendelse i helt eller delvist uopvarmede rum, og i rum hvor der ikke er tilstrækkelig naturlig eller mekanisk ventilation.

Luftsolfangeren monteres på en god, sydvendt mur. Den må ikke ligge ned, da den kræver en minimum hældning på 60 grader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Luftsolfangeren kommer typisk i en kasse i aluminium med en glas- eller plasticplade foran. På dage hvor solen skinner, virker solfangeren med en god sydvendt placering fra ca. kl. 9 - 16.

Udeluften trækkes gennem ventiler eller små huller ind i solfangeren, hvor luften varmes op. En solcelle sørger for strøm til at drive en lille ventilator, som blæser den lune luft ind i rummet. Indblæsningsstedet er normalt lige indenfor solfangeren, men der kan også trækkes et kortere rør.

Nogle luftsolfangere har kølefunktion, så man kan bruge dem som en slags aircondition-anlæg.