Røde og gule flag markerer startskuddet på vildsvinehegnet langs grænsen.

Selvom der stadig er tre måneder til, at det forventes, at entreprenøren kan gå i gang med at bygge vildsvinehegnet langs den dansk-tyske grænse kan gå i gang, er Naturstyrelsen lige nu i gang med at tegne hegnets linjer. Det sker som et led i ekspropriationsforretningen, som blandt andet skal give Naturstyrelsen, som er bygherre på vildsvinehegnet, rettighederne til at opsætte hegnet på private grunde langs grænsen.

Konkret vil man se både røde og gule flag langs grænsen. De røde flag markerer, hvor vildsvinehegnet kommer til at stå. De gule flag markerer grænsen for arbejds- og vedligeholdelsesbæltet ind mod Danmark. Bæltet mellem de røde og gule pæle er fem meter bredt. En landmålerstok med blå farve fortæller, at der kommer en låge eller en færist.

Stille og roligt

- Arbejdet med at få opsat vildsvinehegnet langs grænsen kører stille og roligt fremad efter planen, men det her markerer på den måde startskuddet for selve opsætningen og tegner linjen fra grænsen hele vejen fra øst til vest. Vi har i processen forsøgt at tage så meget hensyn til både natur, miljø og mennesker som muligt, siger skovrider Bent Rasmussen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland, der gennemfører ekspropriationsforretningen. Det forventes, at arbejdet med ekspropriationerne er færdig midt i december, hvor Naturstyrelsen forventer at have rettigheden på plads. Parallelt med ekspropriationsforretningen kører der en EU-udbudsproces, hvor fem firmaer via prækvalifikation har fået at vide, at de kan byde på selve etableringen af vildsvinehegnet.