Abonnementsartikel

Havemøbler fra Mandalay har i 25 år hyldet den danske sol og sommer, og derfor lancerer danske designfirma nu i jubilæumsåret en række nye møbler med fokus på komfort, ergonomi og hele familien.

Der er tale om en række nye havemøbler i den romantiske Marguerit-serie, der er blandt firmaets mest populære havemøbler. Og i jubilæumsåret har man valgt at fokusere på magelighed og fællesskab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Velkommen om bord

Nyhederne omfatter blandt andet en havebænk med plads til tre personer, en magelig lounge-stol og en tilhørende fodskammel. Alt sammen i et ergonomisk design, som gør det nemt at komme op af møblerne.

Hertil kommer et nyt bådformet havebord rigtig god plads til otte personer. Det er nemlig to meter langt og næsten en meter bredt.

rich-media-2
Materialerne til teaktræsmøblerne er valgt med henblik på, at møblerne skal kunne holde til det danske klima. Pressefoto.

Bæredygtighed

Marguerit-serien er en nyfortolkning af de klassiske havemøbler, som i generationer har stået i danske haver. Serien er redesignet af Mogens Tolling, der grundlagde Mandalay for 25 år siden sammen med sin hustru.

Møblerne er kendetegnet ved at være fremstillet af aluminium med svejsede samlinger og en slagfast pulverlakering, mens træet er bæredygtig teak. Materialer er valgt ud fra at kunne tåle det danske klima - også når solen ikke skinner.

Alt teaktræet i både Marguerit-serien og Mandalays andre møbler har EU's FLEGT-certificering for bæredygtighed og lovligt skovbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Bæredygtighed og genplantning er vigtigt, når vi producerer vores møbler. Derfor samarbejder vi også med non-profit organisationen Trees4Trees om systematisk genplantning af træer i samarbejde med lokalbefolkningen, fortæller direktør Jakob Risvig Skov fra Mandalay.

- Ud over den indonesiske stats egen genplantning, så genplanter vi et ekstra træ for hver kubikmeter, vores leverandører fælder til Mandalays møbler. Hver gang vi sælger et møbelsæt med teak, modtager kunden et unikt certifikat, hvor man på organisationens hjemmeside, trees4trees.org, kan finde præcis den placering, hvor ens træ er plantet og hos hvilken bonde, siger han.