Med 479 ansøgninger er interessen for at etablere ny skov steget kraftigt sammenlignet med 2019. Bliver alle ansøgninger om tilskud til privat skovrejsning imødekommet giver det 2300 hektar ny skov i Danmark.

Der er rekordmange lodsejere, som vil plante ny skov i Danmark. Da fristen udløb på årets ansøgningsrunde for privat skovrejsning, lå der 479 ansøgninger til knap 79 millioner kroner i Landbrugsstyrelsens bunke. Til sammenligning søgte 279 lodsejere sidste år om tilskud fra puljen. Hvis alle projekter får tilsagn, vil de nye skove tilsammen dække 2.300 hektar - et areal, der svarer til størrelsen på 3221 fodboldbaner.

- Det er helt fantastisk at se, hvor mange private der er parat til at plante skov til gavn for klimaet og miljøet. I år er der dobbelt så mange penge i puljen som sidste år, og alligevel er der kommet ansøgninger ind for mere end puljens størrelse. Jeg har besluttet at lægge ekstra penge i puljen, så der er tilskud til alle ansøgere, der lever op til kravene. Det er vigtigt, at vi får gang i så meget skovrejsning som muligt, siger fødevareminister Rasmus Prehn.

I år var der oprindeligt afsat 70 millioner kroner til lodsejere, der vil lave privat skov på deres jorder. Det er derfor en overansøgning på næsten ni millioner kroner, der nu bliver imødekommet.

Hvis alle ansøgninger fører til nye skove, kan de potentielt reducere udledningen af kvælstof med over 29 tons.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Landbrugsstyrelsen er gået i gang med at sagsbehandle de indkomne ansøgninger.