Lyt til artiklen:

Den hotteste hunderace i 2020

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Abonnementsartikel

Årets højdespringer på Agria Dyreforsikrings liste over hundenavne er selskabshunden bichon havanais. Der er tale om en lille livlig hund med en blød pels, der findes i forskellige farver.

Under den uldne overfrakke gemmer der sig en aktiv hund, der elsker at være sammen med familien, men som samtidig har brug for en aktiv hverdag med gåture, træning og pelspleje. Racens popularitet er eksploderet, og opdrættere fortæller om en efterspørgsel, der ganske enkelt ikke kan imødekommes i øjeblikket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De fire racer i toppen er delt på to ganske ens hundetyper når det gælder egenskaber, behov og udseende. Det viser, at det er racer, der passer godt ind i det liv, vi danskere har, siger Tine Antvorskov, direktør for Agria Dyreforsikring.

Nye på listen

På anden og tredjepladsen på listen blandt de mest almindelige hunderacer ligger labrador og golden retriever stadig ganske stabilt, hvilket nok ikke kommer som en overraskelse, da de jo også topper hitlisterne over danskerne yndlingsracer.

Men på listen over de hunderacer, der har haft størst fremgang sidste år i Agrias portefølje, er der også kommet et par nye logrende haler til.

F.eks. har den herlige lavbenede welsh corgi cardigan sneget sig op på listen. En hyrdehund, der oprindeligt har været brugt til at passe køer og får, men nu til dags er det mere familiens børn, den passer, end dyrene på gården.Favoritterne i Agrias portefølje med størst stigning i 2020:

Næsten i top 10

At schæferhunden er populær i Danmark, overrasker nok de færreste. Den store flotte hund ender lige uden for top 10 listen. I hælene på den finder vi nogle mere usædvanlige racer som f.eks. en af landets nationalracer - den store godmodige broholmer. En hund til den aktive familie, der bor i hus og har en stor stationcar! Eller den lille aktive cairn terrier, der ofte lever et ganske langt liv sammenlignet med andre hunderacer.