Lyt til artiklen:

Hvordan fjerner man stearin fra lysestager?

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Abonnementsartikel

At stearinlys er dejlige hyggespredere er der vist ingen tvivl om. Men der er da heller ikke megen tvivl om, at det ofte er en udfordring at få stagerne rene, når de er blevet sat til med løbende stearin udenpå, eller er fulde af stearin fra nedbrændte lys indeni.

Med disse tips kan du fjerne stearin fra lysestager og fyrfadsstager nemmest muligt - og ikke mindst så skånsomt, at du undgår at ødelægge dine stager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tips og tricks: Sådan vasker du din dyne

Se også:

Tips og tricks: Sådan vasker du din dyne

Sådan fjerner du stearin fra lysestager

Der er flere effektive metoder at vælge imellem, når du skal fjerne størknet stearin fra dine lysestager:

Start i alle tilfælde med at fjerne så meget stearin som muligt ved hjælp af en negl, en ske eller dejskraber af plast eller andet i den stil - aldrig med et barberblad eller en spids/skarp kniv, som nemt kan ridse stagen.

1. Den letteste måde at fjerne stearin fra lyse- og fyrfadsstager, især hvis du skal rengøre flere på én gang, er at placere dem med åbningen nedad på en bageplade dækket med bagepapir.

Sæt ovnen på 75 grader (alm. over- og undervarme) og læn dig tilbage, mens stearinen i løbet af 20 minutters tid smelter af stagerne og ned på underlaget. Tør til slut stagerne godt efter med køkkenrulle.

2. Er du i tvivl, om din stage kan tåle at komme i ovnen, er denne metode måske en mulighed: Skyl eller nedsænk lysestagen i meget varmt vand; det smelter resterne af stearin, så de let kan tørres af med køkkenrulle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Brug en balje fremfor din vask, så du ikke får stearin i afløbet, hvor det kan gøre skade. Beklæd baljen med køkkenrulle eller avispapir, så er det langt mindre bøvlet at gøre den ren bagefter.

3. Hvis din lysestage er af et sart materiale - eksempelvis træ, der ikke tåler vand - kan du i stedet opvarme stearinen forsigtigt med en hårtørrer sat på lav varme, indtil den er blevet blødgjort og kan pilles af med fingrene.

4. En fjerde mulighed er at lægge lysestagerne i fryseren i en times tid, hvilket gør stearinen så hård og "sprød", at den næsten springer af, når den bliver bearbejdet. Igen, pas på ikke at komme til at ridse stagen med et skarpt redskab.

Vær også varsom med at lægge stager af glas i fryseren; glas kan som udgangspunkt ikke klare hurtige temperaturændringer og kan hænde at springe.

Hvis dine lysestager føles fedtet af en stearin-hinde efter den valgte behandlingen, kan du slutte af med at vaske dem i varmt vand med almindeligt håndopvaskemiddel - selvfølgelig forudsat, at de kan tåle vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kilder: Good Housekeeping, Jysk, Architectural Digest

rich-media-5
Duftlys kommer ofte i søde glas, som det er oplagt at rense for stearinrester og genbruge, når lysene er brænd ned. Foto: Pixabay.