Lyt til artiklen:

Guide: Kogetid for blødkogte, smilende og hårdkogte æg

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Abonnementsartikel

Af og til siger man om en person, der er ueffen i et køkken, at han eller hun ikke en gang kan koge et æg. Men det er en lidt tvivlsom talemåde, for selv om det i teorien burde være pærenemt at koge æg, er det i praksis ikke så ligetil at lave et æg, som er perfekt kogt.

Kogetiden skal ramme helt plet, hvis man går efter et blødkogt æg med en fast hvide og flydende blomme, et hårdkogt æg, der hverken er over- eller undertilberedt, eller et smilende æg, der befinder sig et passende sted midt i mellem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan man fryse ost?

Se også:

Kan man fryse ost?

Den rette kogetid til æg

Når man skal finde frem til den rette kogetid, er man nødt til at tage æggets størrelse og temperatur i betragtning. Et køleskabskoldt æg skal tilberedes lidt længere, end et æg med stuetemperatur, mens større æg i sagens natur skal have lidt mere kogetid, end små æg.

Her kan du se de fremgangsmåder og kogetider, som anbefales af brancheforeningen Danske Æg:

Blødkogte æg - str. L/XL

rich-media-3
Blødkogt æg. Foto: Unsplash

Hæld vand i en gryde, så det når cirka 1,5 cm op. Bring vandet i kog med låg på, og lad det koge, indtil der er opstået damp i hele gryden.

Nedsænk forsigtigt æggene i gryden og lad dem koge med damp under låg i 6 ½ minut. (Træk et minut eller to fra kogetiden, hvis æggene er small eller medium.)

Fjern gryden fra varmen og hæld koldt vand over æggene; så er de klar til at blive taget op og serveret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Smilende æg. Foto: Pixabay.

Smilende æg - str. L/XL

Følg vejledningen for blødkogte æg, men lad æggene koge med damp under låg i 7 minutter. (Kogetiden er 6-6½ minut, hvis æggene er small eller medium.)

For begge ovennævnte vejledninger gælder det, at mængden af vand og kogning i damp kan bruges til 1-6 æg, hvis bare de kun ligger i ét lag i gryden.

Hårdkogte æg - str. L/XL

rich-media-6
Hårdkogte æg. Foto: Pixabay.

Læg æggene i en gryde, så de kun ligger i ét lag. Hæld vand i gryden, så det står cirka 2 cm over æggene, og bring vandet i kog uden låg.

Når vandet koger med bobler, lægger du låg på og tager gryden af varmen. Lad æggene stå i det varme vand under låg i 10 minutter; så bliver de tilberedt ved eftervarmen. (Træk et minut eller to fra tiden, hvis æggene er small eller medium.)

Læg æggene i koldt vand og lad dem stå i omkring 5 minutter, inden de pilles og serveres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kilde: Brancheforeningen Danske Æg.