Lyt til artiklen:

Magisk multimaskine med lynskift

00:00
Hastighed: ???x
03:24

Abonnementsartikel

Den tyske producent af haveredskabet Wolf Garten har lavet redskaber i masser af år. Faktisk har firmet 100 års jubilæum i år.

Her hjemme er producenten mest kendt for deres multi-star system, der består af et skaft, hvor på man kan klikke forskellige redskabet som rive, host, hakkejern og så videre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nu har firmaet videreudviklet på systemet og lancerer lige nu e-multi-star.

Det lille e står for elektrisk, og dermed har Wolf Garten taget skridt fra manuelle haveredskaber til elektrificerede ditto.

E-multi-star består i første omgang af fem redskaber, et skaft og en oplader.

Redskaberne er henholdsvis en kantklipper, hækkesaks, græstrimmer, kædesav og topsaks.

I sig selv ikke noget revolutionerende, men hele forløsningen kommer faktisk i den enkelthed, hvormed man kan skifte fra redskab til redskab på få sekunder og samtidigt får et havesæt, der ingenting fylder i haveskuret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som nogen af de allerførste herhjemme fik FriGear muligheden for at teste det nye e-multi-star system, og det skete på en solrig forårsdag i marts.

rich-media-3
Det nye e-multi-star system har foreløbig fem redskaber + batteriskaft i programmet. Foto: Jørgen Ahler.

Klik og skub

Som nævnt er der ikke noget exceptionelt ved de fem redskaber, der hører til e-multi-star serien. Hækkeklipperen har et 40 centimeter langt sværd og en klippebredde på 16 millimeter. Kædesaven har et sværd på 20 centimeter, og kæden kan justeres uden brug af værktøj.

Kantklipperen har en arbejdsbredde på 10 centimeter og er uforlignelig til at klippe græs på utilgængelige steder, og græstrimmeren har en arbejdsbredde på 25 centimeter. Topsaksen klipper grene i tykkelse på op til 3,2 centimeter, og all redskaberne er enten vippe- eller drejebare.

Alt sammen ganske glimrende, men det hele giver først fantastisk god mening, når man tager et kig på hovedingrediensen i systemet, som er batteriskaftet. Det er et skaft med håndtag og fem lithium-batterier indbygget.

rich-media-4
Græstrimmeren har lige som de andre redskaber vippebart hoved. Foto: Jørgen Ahler.

Hurtig montering

Vi lavede selvfølgelig en test på, hvor lang tid, at det tog at montere et redskab, men det gik så hurtigt, at det ikke gav nogen mening at tage tid. Det er simpelthen bare at klikke og skubbe, så sidder enten hækkeklipper eller kædesav for enden af skaftet, og du er klar til at gå i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi testede alle redskaberne (se video på fritidsmarkedet.dk), og de kørte som de skulle og som forventet. Efter at have været alle redskaberne igennem var der ikke sket en markant nedsættelse af batterierne, så vi kunne sagtens have fortsat. Der er kræfter nok.

De forskellige redskabet vejer fra cirka et til 2 kilo, og sammen med et batteriskaft, der vejer blot et enkelt kilo, er der tale om en let og effektivt haveredskab, som alle kan betjene.

rich-media-6
Kædesaven er effektiv i højderne. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

Det geniale i e-multi-star systemet ligger i kliksystemet, og det faktum, at man kan opbevare et komplet sæt batteridrevet havemaskineri i et enkelt skab. Der er tale om redskaber, der er beregnet til brug i en ganske almindelig have, og for at slutte det gennemførte koncept af med bravour, så er opladeren integreret i et ophæng, som kan monteres på væggen.

Det vil med andre ord sige, at når man er færdig med havearbejdet, så hænger man skaftet op på væggen, hvorefter batterierne automatisk lades op.

Det er enkelt, nemt, effektivt og en gave til en haveejer, der ikke har plads til fem forskellige batteriredskaber. De forskellige redskaber kan købes enkeltvis, og efter planen kommer der hurtigt yderligere redskaber til systemet.