Lyt til artiklen:

Lad sælungerne være i fred på stranden

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Abonnementsartikel

Naturstyrelsen modtager i disse uger mange opkald fra bekymrede borgere, der har set sælunger ligge alene på stranden. Her er svaret, at man bedst hjælper sælerne ved at lade ungerne være i fred.

Når sælmødre efterlader deres unge på stranden, er det helt i overensstemmelse med naturens orden. Moderen har efterladt ungen på stranden, fordi hun selv skal ud at fange fisk. En sælunge dier et helt kilo mælk i døgnet hos sin mor, så hun har brug for at få tanket energidepoterne op.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Moderen vil aldrig forlade sin unge, men vende tilbage til der, hvor hun efterlod den. Derfor er det vigtigt, at ungen ligger på samme sted, og at der er ro til at gå i land og die ungen. Det kan være svært, hvis der er mange mennesker og særligt, hvis de går helt hen til ungen for at hjælpe den. Mit bedste råd er at gå i en stor bue uden om sælungen og nyde synet af den på afstand - også selvom den hyler. Så skal moderen nok tage sig af resten, siger vildkonsulent Ivar Høst fra Naturstyrelsen.

En sælunge har brug for at hvile sig og bruge al sin energi på at vokse. Derfor skal man heller ikke forsøge at få ungen ud i vandet. Der skal den bruge energi på at holde varmen og bevæge sig, og kan desuden blive væk fra sin mor.

Ungerne vil fortsat trække op på stranden for at hvile sig, når de hen på sommeren er blevet større og ikke længere er afhængige af deres mors mælk. Her skal man fortsat lade dem være i fred.

Ser man en sælunge med sår eller andre synlige skader, kan man ringe til Dyrenes Vagtcentral på 1812 eller en af Naturstyrelsens lokale vildtkonsulenter.