Lyt til artiklen:

Guide: Sådan får du succes med at sælge dine brugte ting

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Abonnementsartikel

Genbrug er vokset ud af rodekasserne på loppemarkeder og små annoncer i avisen og bliver i dag solgt i et væld af professionelle forretninger og på mange digitale platforme.

Faktisk er det blevet så populært, at der er mulighed for at gøre en god forretning ud af det, skriver den landsdækkende kæde af loppesupermarkeder Børneloppen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man skal have succes med at sælge brugt i dag, skal man tænke som en rigtig lille forretning, fortæller Johanna Kiel, der har gjort secondhand til sin levevej gennem konceptet Børneloppen, hvor private lejer en stand, hvor de sælger deres brugte børnesager.

Fortidens favoritter i friske farver

Se også:

Fortidens favoritter i friske farver

- Tingene skal være tiptop og stilles pænt op - uanset om det er på billeder eller i virkeligheden, og det må meget gerne være tematiseret, så man retter sig mod en bestemt kundegruppe, siger hun i pressemeddelelsen.

Drop følelserne

Hos Børneloppen har tusindvis af familier været gennem møllen som standlejere og solgt deres brugte børnesager, siden første forretning åbnede i 2016.

Siden da er genbrugs-gamet kun blevet mere professionelt.

rich-media-3
Vask tøjet, og tør tingene af inden salg - men altid uden parfume. Foto: Colourbox.

- Når man vil videresælge tingene i dag, skal de altså være i orden. Udvalget er så godt i dag, at det ikke nytter noget med pletter på blusen og huller på knæene, siger Johanna Kiel, som har følgende råd til at skabe succes med genbrugssalget:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Guide

  • Gør det overskueligt, lækkert og pænt, som en rigtig forretning.
  • Tematisér enten i stil, efter alder, i farvenuancer eller lignende. Så vil den samme køber kunne falde for flere af dine ting i stedet for kun én.
  • Glem affektionsværdien, eller behold genstanden, hvis du virkelig har følelser for den. Husk, at dine følelser for eksempelvis barnevognen er personlige og ikke bør påvirke prisen. Tænk med fornuften og ikke følelserne.
  • Sæt prisen efter, hvad du selv ville give for en tilsvarende brugt vare - og ikke efter, hvad du selv har givet fra ny.
  • Hold en vis standard, og smid det plettede og hullede i rette container, så det kan genbruges for materialet.
  • Vask tøjet, og tør tingene af inden salg - men altid uden parfume. Mange sætter pris på allergivenlighed, og duften af andres parfume eller skyllemiddel er ikke altid så behagelig.

Et skub af krisen

Ifølge lektor i forbrugeradfærd og detailhandel Ole Storm Jørgensen har genbrugsbranchen fået et skub af krisen, men genbrug rammer også tidens værdier.

- Genbrug er blevet en branche for sig, og der findes nu mange virksomheder, der lever af at opkøbe og sælge brugt. Udviklingen går stærkt, og flere steder udvider forretningerne også eksisterende koncepter med cirkularitet, hvor de også køber produkter tilbage og gensælger, fortæller lektor Ole Storm Jørgensen.

Ifølge lektoren er det en ny måde at gøre en forretning ud af genbrug på, hvor det for ti år siden kun var private, der solgte brugt til andre private.

Nu skal der brugte materialer i haven

Se også:

Nu skal der brugte materialer i haven

- I krisetider er pengene et incitament for genbrugshandel, men genbrug støtter samtidig de værdier og holdninger, der er oppe i tiden, siger Ole Storm Jørgensen, der er lektor ved institut for Dansk Detailhandel hos Erhvervsakademi Dania.