Klimaskærm skal klare en 100-års regnhændelse

2023 slog rekorden som det vådeste år nogensinde målt, og nedbøren ser kun ud til at fortsætte.

Men fremfor at udbygge vores kloaker med CO2-tunge betonbyggerier, skal vi bremse regnvandet ved den enkelte ejendom og behandle vandet som en ressource, mener professor Marina Bergen Jensen fra Københavns Universitet.

Hun har udviklet en alternativ regnvandsløsning der i bogstavelig forstand vender op og ned på praksis i dag.

Derfor arbejder mange af de danske byer på massive udvidelser af deres kloakker, så de kan rumme de stigende regnmængder. Men den tilgang hører fortiden til, hvis man spørger professor i landskabsarkitektur og byplanlægning Marina Bergen Jensen.

Hun forsker i, hvordan vi leder regnvandet bedst muligt gennem vores byer. Ifølge hende er den mest fornuftige og bæredygtige løsning på vores regnvandsproblem, at man stopper regnvandet, før det rammer kloakken og udnytter vandet, fremfor at "smide det væk".

- Det er som om, vi kun ser den ene ende af klimaekstremet - nemlig for meget vand. Vi glemmer, at der også kan være alt for lidt vand og at vandet er en ressource. I stedet for at udbygge vores kloaker og lave kæmpe tunneller og bassiner i beton, som i sig selv bidrager til klimabelastningen, skal vi hellere håndtere regnvandet lokalt ved den enkelte bygning og den enkelte vej. På den måde bliver vi mere robuste over for både oversvømmelse og tørke, og kloakkerne aflastes, siger professor Marina Bergen Jensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Lokal afledning

Den alternative løsning med lokal afledning af regnvand, også kaldet LAR, som professoren plæderer for, er dog ikke uden problemer, hvilket hun også medgiver. For lokal afledning af regnvand er pladskrævende, for vandet skal være et sted indtil det kan nedsive eller bortledes langsomt, og den plads findes mange steder ikke.

- Det er en af grundene til at flere byer, der ellers har været med på den nye trend, nu går tilbage til konventionel kloakudvidelse. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og det tager tid at udvikle alternative løsninger, der kan passe ind i moderne byer. Det er her det bliver svært og her der er behov for at tænke ud af boksen, siger Marina Bergen Jensen.

Og det er netop det som professoren og hendes kolleger er lykkedes med. De har udviklet en helt ny teknologi til lokal håndtering af regnvand, som giver baghjul - ikke bare til kloakudvidelserne - men også til første generations- LAR-løsninger, der alle er baseret på huller i landskabet kendt som regnbede, vejbede og faskiner.

Forklædt som pilehegn

Den lovende opfindelse er allerede sat i arbejde og håndterer regnvandet lokalt i en boligforening i Valby. Det drejer sig om Danmarks første "Grønne Klimaskærm" som Københavns Universitet har udviklet sammen med blandt andet Teknologisk Institut, Københavns Kommune og Boligforeningen 3B og Københavns Andelsboligforening (KAB).

Udefra ligner klimaskærmen et tre meter højt pilehegn som udover at dæmpe støjen fra den stærkt trafikerede Folehaven også håndterer tagvand fra en nabobygning. Klimaskærmen i Valby vender op og ned på vores regnvandshåndtering i dag, da den sender vandet opad til klimaskærmen fremfor nedad til fx kloakken eller et regnbed.

Løsningen udnytter tyngdekraften til pumpefrit at føre tagvandet op over jorden. Fra klimaskærmen fordamper tagvandet på samme måde som vasketøj hænges til tørre på en tøjsnor. Ved store regnskyl, en såkaldt 10-års regnhændelse (ca. 60 mm på et døgn), sker der nedsivning under skærmen, mens de helt ekstreme hændelser, såkaldte 100-års regnen (ca. 90 mm på et døgn), kan parkeres på en græsplæne ved siden af.

Kapacitetsmæssigt matcher en Grøn Klimaskærm dermed fuldt ud Københavns Klimatilpasningsplan. Og det som professoren især ikke kan få armene ned over er, at løsningen er etableret uden at så meget som et læs jord er kørt bort fra området, for al vandet håndteres over eller på jorden uden brug af hverken pumper eller beton.

Nye muligheder

Ifølge professoren åbner det for nogle helt nye muligheder for at indpasse nogle endog meget effektive løsninger selv hvor pladsen er trang.

- Systemet udnytter tagvandets potentielle energi til at føre vandet væk fra bygningen og op i den fritstående grønne klimaskærm hvorfra det fordamper, nedsives eller parkeres på et naboareal omkranset af et dige, forklarer hun.

I Folehaven gav det mening at designe systemet med en dobbeltfunktion som støjskærm. Andre steder kan der være andre synergi-muligheder som kobling til biodiversitet, rekreative formål, eller til køling af byen.

- Ved at fordampe og nedsive vandet opnår byen en mere naturlig vandbalance, der kan være med til at køle byen på varme dage, og sikre at vegetationen ikke tørster men hele tiden kan transpirere vand fra bladene og være i vækst, siger Marina Bergen Jensen.

Kræver nytænkning

For at den lokale regnvandshåndtering virkelig skal batte noget kræver det at mange tusinde ejendomme i en by som fx København får etableret deres eget lokale system. Det kan lyde uoverkommeligt, men der er ifølge professoren oplagte steder at starte.

- Man kunne starte med at indføre det i de almene boligforeninger og i andelsboligforeninger. Her er der ofte en god organisation, der kan tage ansvar, og nogle store tagflader og grønne udearealer, der kan have glæde af vandet. Allerede der vil man være nået langt, siger hun.

Det kræver i første omgang en nytænkning af den måde, vi håndterer regnvand på, men også et forvaltningssystem der understøtter samarbejdet mellem myndighederne og den enkelte matrikelejer.

Mit indtryk er, at folk gerne vil hjælpe mere lokalt, men som det ser ud i dag har vi ikke strukturen til det. Det kræver lovgivning og vejledning til fx at vedligeholde de her løsninger og nok også et stærkere økonomisk incitament for grundejerne, slutter Marina Bergen Jensen.