Abonnementsartikel

Rent hypotetisk kan en masse gæster godt være med til at forårsage, at du bliver plaget af skimmelsvamp i dit hus. Men sandsynligheden er ikke ret stor.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sådan lyder svaret i Jyllands-Posten på læserspørgsmålet "Kan gæster give skimmelsvamp i din bolig?".

Har dine gæster selv problemer med skimmelsvamp i deres hus, kan de have svampesporer i tøjet. I helt ekstreme tilfælde kan det være med til at fremme processen med dannelse af skimmelsvamp i dit hjem.

Men i så fald skal alle betingelser for et dårligt indeklima være til stede i forvejen, for at gæsterne kan "smitte" dit hus med skimmelsvamp - så det er mere en teoretisk mulighed end noget, du skal frygte.

Gæster påvirker indeklimaet

Med gæster følger dog en anden - og mere sandsynlig - risiko. En aften med mange gæster i dit hjem får som regel temperaturen i din stue til at stige betydeligt. Jo flere mennesker, jo højere luftfugtighed.

Hvis der for eksempel er 28 grader i stuen om aftenen, når gæsterne er gået, og du er på vej i seng i et dejligt køligt soveværelse, vil den varme luft fra stuen vandre ind i dit soveværelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her vil der hurtigt blive dannet kondens, fordi varm luft møder kold luft - og netop kondens kan føre til skimmelsvamp.

Du kan selv forbedre indeklimaet ved at undgå at lade vinduerne stå åbne hele dagen, men derimod lufte ud flere gange i kortere tid.

Kilde: Jyllands-Posten og Bolius.dk.