Abonnementsartikel

Det var egentlig meningen, at den nye hestelov, som har været undervejs siden 2012, skulle have været hastet igennem og vedtaget inden jul, men spørgsmål fra både Socialdemokratiet og SF vedrørende krav om beslagemedenes faglige uddannelse, får nu Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen til at udsætte 2. behandling af lovforslaget indtil 19. januar.

Ordførerne Simon Kollerup (S) og Karina Due (SF) har tidligere i forløbet stillet spørgsmål vedrørende krav om faglige uddannelse til beslagsmede, og ministeren har tidligere svaret, at han ikke så nogen grund til at stille krav til beslagsmede, idet...

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

"Jeg går ud fra, at hesteejere generelt har en interesse i at tage sig godt af deres heste, og at de derfor vil sikre sig, at det er kompetente personer, der tager sig af deres hest."

Nye spørgsmål

Under afslutningen af udvalgsarbejdet efter 1. behandlingen af hesteloven har de to ordførere så igen stillet spørgsmål til ministeren. Fra Karina Due (SF) lød spørgsmålet "Kan ministeren oplyse, hvordan man i dag opnår licens til at sko heste, og hvor lang tid et kursus/en uddannelse tager?", og Simon Kollerup (S) fulgte op med spørgsmålet:

"Ministeren bedes yde teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger til § 28, stk. 2, 1. pkt. i lov om hold af heste, der indebærer, at alene personer med den relevante faglige uddannelse dertil kan fortage beskæring og lægge beslag på heste. Det ønskes, at ændringsforslaget skal træde i kraft således, at der bliver en passende indfasningsperiode.?

Ovennævnte har fået ministeren til at udskyde 2. behandling af lovforslaget til 19. januar 2017, og det forventes at 3. behandling sker en uges tid efter.

Du kan følge med i udviklingen på Fritidsmarkedet.dk eller vores Facebook-side.