Makita lancerer nye værktøjsserie med 40V Max XGT teknologi.

Nu lanceres Makitas nye 40V Max XGT-maskiner, der har fokus på større ydeevne og effektivitet til at løse svære opgaver. De første modeller i serien er bajonetsav, slagskruetrækker, slagnøgle, rundsav, kombi-hammer, vinkelsliber samt to bore/skruemaskiner, hvor den ene har slagfunktion.

Ledningsfrit program

Makita, som i forvejen blandt andet har LXT-serien, bygger dermed videre på firmaets vision om en ledningsfri fremtid.

- Den nye XGT-serie er med 40V-teknologi løsningen, når der er brug for ekstra kraftfulde maskiner til de mest krævende opgaver. Mens LXT-serien er det oplagte valg, når man ønsker multifunktionelle og kompatible maskiner, siger produktchef Jørn Peter Jensen fra Makita.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det ledningsfri program bliver komplet med CXT-serien, hvor maskinerne er lette og kompakte.

Batteri og maskine taler sammen

Maskinerne i XGT-serien har fået flere kræfter, og de oplades hurtigere. Fordelene kommer af en ny, intelligent teknologi, hvor maskine og batteri kan kommunikere med hinanden. Blandt andet med momentbegrænser, som slukker for motoren ved overbelastning. Det sikrer ifølge Makita længere levetid for både maskine og batteri.

De nye XGT-maskiner er et supplement til LXT-serien med 18V teknologi. Som en ekstra fordel kan XGT-laderen ved hjælp af en adapter også bruges til LXT-batterier, der findes i over 300 maskiner.

rich-media-1
Blandt de mange nye 40V-maskiner er en rundsav. Pressefoto.