Med den nye Stihl MS 462 tager Stihl et stort skridt i udviklingen af motorsave til professionelt brug.

Der har være en smule forsinkelse på leveringen af motorsaven ud til de danske Stihl forhandlere, men nu skulle det være helt sikkert. I starten af juni måned ankommer en af årets store nyheder til de professionelle skovfolk, nemlig den 70 cc store MS 462.

At saven yder 70 cc er sådan set ikke helt unormalt for en professionel sav. Det specielle er ifølge en pressemeddelelse fra firmaet ergonomien, vægten og savens automatiske kalibrering. MS 462 vejer blot 6,0 kg, og er så slankt udformet, at den føles nem at arbejde med. Netop den slanke udformning betyder meget for arbejdsstillingen, og Sthihl har da også jaft fokus på design og korrekt ergonomi.

Derudover er MS 462 udstyret med elektrisk choker og varme i grebet for højere komfort. De faste møtrikker på kædehjulet sikrer nem udskiftning af kæden, ligesom der er værktøjsfri tankdæksler. Den brændstofbesparende 2-MIX motor er optimeret med M-Tronic enheden.

Også hastighedsmæssigt har den tyske producent haft et godt øje til, og MS 462 når tophastigheden på 106 km/t i løbet af blot 0,3 sekunder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der findes ikke et unødvendigt gram på denne model, siger produktchef Niclas Zetterberg.

- Det betyder, at de kunder, der normalt af vægthensyn arbejder med 60 cc motorsave, nu har mulighed for en endnu stærkere sav.

Motorsaven kan ses på Stihls stand på Roskilde Dyrskue, der finder sted den 8-10 juni.