Abonnementsartikel

Det blev til en flot Guldmedalje til rosen med navnet Lise Nørgaard - opkaldt efter den kendte journalist og forfatter - og en bronzemedalje til rosen Fru Nørby - opkaldt efter skuespilleren Ghita Nørby - ved en international rosenmesse i Schweiz.

Begge roser er forædlet af Rosa Eskelund, der til dagligt leger bi i sine udviklingsdrivhuse på Sydfyn, og hun er meget glad for den anerkendelse, en international guldmedalje giver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Lise Nørgaard og Rosa Eskelund ved navngivningen af rosen i Korsbæk på Bakken, hvor Lise Nørgaard-roserne også er plantet. Pressefoto.

- Jeg gik og bestøvede nye roser, da der i lørdags kom en glædelig e-mail ind, om at guldet var gået til Lise Nørgaard. Det betyder meget at vide, at de haveroser jeg sender på markedet også er afprøvet og har bestået internationalt, siger Rosa Eskelund.

Uden gødning

Hun fortæller, at det er noget særligt at opnå guldmedalje i Schweiz, da roserne i denne test ikke må modtage hjælp i form af vand og gødning. Roserne bliver testet over en toårig periode og må klare sig med det, naturen selv bringer af vand og næring, fortæller Rosa Eskelund.

I 2015 dedikerede Rosa Eskelund en rose til Lise Nørgaard og i maj samme år blev rosen døbt i Korsbæk på Bakken.

Den dengang 99-årige Lise Nørgaard foretog selv dåben, og rosen er plantet i Korsbæk, så alle der besøger Bakken kan få et syn af rosen.

rich-media-3
Ghita Nørby og Rosa Eskelund ved navngivningen af Fru Nørby-rosen i Odense i 2016. Pressefoto.

Rosen pryder i dag haver overalt i det danske land, men også i haver så langt væk som Kina og USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rosen Lise Nørgaard er en buket-rose, som ifølge Rosa Eskelund er blomsterrig, sund og hårdfør.

Produceres på licens

Så snart en ny rose er lanceret og har bevist sit værd, bliver den tilbudt til rosengartnere rundt i verden, som så producerer den på licens.

Det er netop det, som Rosa Eskelunds forretning går ud på - at udvikle skønne roser og sælge rettighederne til produktion i hele verden

Internationalt markedsføres roserne med andre navne. Lise Nørgaard-rosen hedder The Matador og Fru Nørby har fået navnet Royal Diva, begge med efternavnet Plant'n'Relax.

rich-media-5
Fru Nørby er en storblomstret duftende rose. Pressefoto.