Så er det nu, du skal holde ekstra øje, når I går tur i skoven, for hunde, der snuser rundt i skovbunden, kan finde på at spise agern fra egetræet - og de er giftige for dem.
Efteråret er et skønt tidspunkt at gå tur med hunden i skoven og se, hvordan den hver dag ændrer farve og duft. Bladene begynder at falde af træerne, og det samme gør egetræets frugt, det lille agern. Mange af skovens dyr som egern og rådyr spiser de nedfaldne agern, og de kan sågar ende på vores spisebord (dog i meget tilberedt form!). Vores hunde kan derimod ikke tåle agern, og faktisk kan større mængder af dem være livsfarlige for hunde. Det forklarer Mogens Brix, der er dyrlæge i Agria Dyreforsikring.
Hvert efterår modtager Agria Dyreforsikring sager om hunde, der er blevet alvorligt syge, efter de har spist agern. Det er det store indhold af garvesyre (tannin), der er årsag til, at hundene bliver forgiftet.
- Hvis hunden har spist få agern, så kan den slippe med lidt mavesmerter. Hvis det er en lille hund, så skal der dog ikke så mange agern til, før skaderne bliver mere alvorlige. Garvesyre er ætsende og forårsager vævsskader (ulcerationer) i maven, tarmblødning samt skader på nyrer og lever, siger Mogens Brix.
Symptomer på agernforgiftning
De første symptomer på agernforgiftning er, at hunden bliver sløv, holder op med at spise, bliver nedstemt, får smerter ved maveregionen og får udtalt bugværn (spændt mavemuskulatur). Typisk vil forgiftningen føre til kvalme og forstoppelse, der efter 2-10 døgn går over i en tjærelignende og blodig diarré. Det er ikke usædvanligt, at hunden får feber.
Behandling
Mistænker man, at hunden har spist agern, så skal man kontakte sin dyrlæge. Der findes ingen medicin eller behandling mod agernforgiftning. Dyrlægen kan kun mindske symptomerne og afhjælpe hundens mavesmerter, forstoppelse og diarré. Dette vil ofte kræve indlæggelse af hunden med IV-væskebehandling og anden intensiv behandling. Det er også muligt, at hunden kan få et middel, der får den til at kaste agernene op. Men dette kræver at hunden tilses inden for to timer efter indtag - ellers giver denne behandling ikke mening og således er hurtig respons meget vigtig, når man opdager indtag af agern.
- Der findes ikke nogen decideret behandling for agernforgiftning, så den bedste måde, man kan forhindre hunden i at blive syg på, er at være opmærksom på, hvad den spiser i skovbunden. Man skal holde ekstra godt øje med hunden i de områder, hvor der ligger mange agern på jorden, siger Mogens Brix.
- Det er dog afslutningsvis vigtigt at understrege, at vi som hundeejere skal have respekt for naturen og holde et vågent øje med vores hunds færden i den - men vi skal ikke være bange for at færdes i naturen i en sådan grad, at vi går glip af de fantastiske oplevelser sammen med vores kæledyr, der venter derude, konkluderer Mogens Brix.
Pas også på:
Liljeløg: Selvom de vildtlevende liljer (liljekonvaller) ikke blomstrer nu, så ligger løgene stadig i jorden, og det er netop dem, der indeholder det giftige stof.
Tudser: Netop nu migrerer tudserne rundt i naturen - og hvis hunden tager dem i munden, kan giftstoffer fra kirtler på tudsens ryg virke meget lokalt irriterende i munden, hvilket fører til hævelse og salivation i mundhulen.
Rådne kadavere: Udover den bakteriologiske fare - vil indtag af kadavere fra skovbunden også kunne være en fare for mavetarmsystemet, via ben og bensplinter som fremmedlegemer i mavetarmsystemet.
Skovens naturligt forekomne svampe: De svampe, der er giftige for os mennesker, udgør også en fare for vores hunde (husk at tage den formodet giftige svamp med til dyrlægen).
Dræbersnegle (den iberiske skovsnegl): Selve sneglen er ikke giftig - men den kan være bærer af en række bakterier (eks.: Coliforme, Salmonella, Campylobacter, Listeria m.m.), og døde snegle kan desuden indeholde sneglegift - som kan udgøre et problem for vores hunde ved oralt indtag.
