Lyt til artiklen:

Ny varmepumpe-rekord

00:00
Hastighed: ???x
02:32

Abonnementsartikel

Et glohedt varmepumpemarked sætter nu for alvor tydelige spor i salgsstatistikkerne. Det seneste år er der solgt 19.179 vandbårne varmepumper, hvilket er til 56 procent flere i forhold til samme periode året forinden. Det viser de seneste tal fra Energistyrelsen.

- Tallene stemmer meget godt med vores forventninger til markedet. Det er udtryk for den store efterspørgsel, der er på varmepumper. Samtidig er det ekstremt positivt, at statistikken nu dokumenterer, at vi er kommet godt i gang med de mange konverteringer af olie- og naturgasfyr, der er behov for de kommende år, siger Troels Hartung, chefkonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne, der er landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation og repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Han peger på, at der frem mod 2030 er behov for at få udskiftet cirka 30.000 olie- og gasfyr årligt i den danske boligmasse for at nå den politiske målsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent. Her er det blandt andet luft-vand-varmepumper og jordvarme, der, sammen med fjernvarme, vil erstatte de mange olie- og naturgasfyr.

rich-media-2
Procenttallene i parentes viser stigningen i forhold til samme periode sidste år. Kilde: Energistyrelsen. Ill: Tekniq Arbejdsgiverne.

Tilskud med effekt

Den store stigning i salget er sket i en periode, hvor både Bygningspuljen og håndværkerfradraget har sendt tilskudskroner i retning af boligejerne, når de ønskede at skifte opvarmningsform. Tallene viser derfor ifølge Tekniq Arbejdsgiverne, at tilskuddene har effekt.

- Boligejerne har vidst, hvad de kunne forvente, og hvis de ikke fik tilskud fra Bygningspuljen, kunne de gøre brug af håndværkerfradraget. Det har for mange givet det sidste rygstød til at tage beslutningen, selvom boligejerne stadig selv betaler langt den største del af investeringen, siger Troels Hartung.

- Hvis den positive udvikling skal fortsætte, er det vigtigt, at boligejerne også fremover ved, hvad de kan forvente. Og vælger man at droppe eller udvande de eksisterende tilskudsordninger uden at erstatte dem med nye, kan det næsten ikke undgå at få en negativ effekt på boligejernes lyst til at droppe den fossile opvarmning til fordel for eksempelvis en varmepumpe, siger han.

Selvom salget af vandbårne varmepumper er steget mest, er der stadig luft/luft-varmepumper, der topper salgsstatistikken. Det seneste år - fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2021 - blev der således solgt godt 51.000 luft/luft-varmepumper, hvilket er en stigning på cirka 21 procent i forhold til samme periode året forinden.