Efter at have været udsat for flere gårdbrande, valgte Svend Ove Rasmussen i samarbejde med Alm. Brand at få brandsikret bygningerne. Det betalte sig, da ilden den 2. september bredte sig i halmlageret.

Den 2. september sad Svend Ove Rasmussen på sin truck i sit halmlager på ejendommen Vesterhave ved Gedser for at fodre gårdens halmfyringsanlæg, da han pludselig så røg bag sig.

- Vi har lige kørt 180 baller halm ind, og så går der ild i trucken. Jeg når lige at vende mig en omgang og udbryde noget, og så var det for sent - så kunne jeg godt gå ud af bygningen, og så ringede jeg 112, fortæller en tydelig rørt Svend Ove Rasmussen til Maskinbladet fjorten dage efter ilden tog fat i bygningerne, der nu har været ramt af brande tre gange indenfor de seneste 14 år.

Klokken er 19.45 en torsdag aften, og først kan Svend Ove Rasmussen udefra kun se røg, men så kommer flammerne til syne - og efter bare seks minutter er bygningen overtændt.

- Det går vanvittigt hurtigt, fortæller Svend Ove Rasmussen og beretter, at blot syv-otte minutter efter branden er startet, kører brandvæsenet fra Gedser ind på ejendommen, og brandvæsenet fra Nykøbing Falster er fremme indenfor 15 minutter. I alt deltager op imod 25 brandfolk og 12 køretøjer i indsatsen.

Effektiv brandsikring

Fra en af de tilkørende biler kan Beredskabsdirektør Peter Søe fra Lolland-Falsters Brandvæsen danne sig et overblik over situationen, og heldigvis er der ingen dyr eller mennesker i bygningerne, men halmlageret står ikke til at redde.

- Vi var ude til en gårdbrand en sen aften i nogle landbrugsbygninger bygget i en H-form, og det var bindestregen i H'et, der brændte, og den var fyldt op med halm. Så er der lavet brandsikring i hver ende af den her bindestreg i H'et mod de her to parallelle bygninger, og den brandsikring var så effektivt, så selvom den bygning i midten stort set nedbrændte, så der kun står lidt spær og ydervægge tilbage, så er der praktisk talt ikke sket noget som helst inde i de to andre bygninger - overhovedet, lyder det fra Peter Søe.

rich-media-1
Fra en af de tilstødende bygninger er en smule sod eneste spor af den voldsomme brand, der har været på den anden side af brandvæggen. Foto: Lolland-Falsters Brandvæsen

Selvom temperaturen i den nedbrændte bygning ifølge brandvæsenet har været oppe på omkring 8-900 grader, så holder de brandsikrede vægge stand, og faktisk har brandsikringen været så effektiv, så der nærmest ikke er spor af branden i de tilstødende bygninger, og derfor har Peter Søe stor ros til den brandsikring, Svend Ove Rasmussen har sat op, for uden den havde resultatet af branden været meget værre.

Målrettet indsats

Det er cirka 10 år siden, at Svend Ove Rasmussen brandsikrede ejendommen på Vesterhave efter alle kunstens regler. Det skete efter gården uheldigvis havde været udsat for brand to gange tidligere, så i samarbejde med forsikringsselskabet Alm. Brand, en brandteknisk rådgiver og byggefirmaet Børge Jakobsen og Søn blev det bestemt, at der skulle konstrueres brandvægsadskillelse og brandkamserstatning, så en eventuel brand ikke ville kunne brede sig til andre bygninger. I samme ombæring blev gårdens halmfyr også flyttet ud af bygningerne i behørig afstand fra halmlageret.

Sammen med forsikringsselskabet, brandsikringskonsulenten og byggefirmaet besluttede Svend Ove Rasmussen at lave den bedste brandsikring, og selv mener landmanden, at det nu er blevet afprøvet i fuld skala, at den virker effektivt.

- Vi ville forsøge på alle mulige måder, at det ikke skete igen, og når det så endelig skete, så viser det sig også, at det vi har lavet, det holdt. Brandsikkerheden var i orden, lyder det fra Svend Ove Rasmussen.

rich-media-2
Brandsikrede vægge og brandkamserstatning reddede denne nabobygning. Foto: Lolland-Falsters Brandvæsen

Selv ser landmanden brandsikringen som "et mønstereksempel", og den vurdering er man helt enig i hos Lolland Falsters Brandvæsen, som for ofte oplever, at gårdbrande ikke kan slukkes i tide.

- Jo mere brandsikring, man laver i sine adskillelser, jo større chance er der for, at vi når frem og indsætter ordentligt og kan begrænse branden til lige præcis den bygning, der brænder.

Brandsikring køber tid

Hvis brandvæggene og brandkamserstatningen er lavet ordentligt, så er de ifølge beredskabsdirektør Peter Søe som regel lavet til, at de kan holde en time.

- Det vil sige, at hvis du har en brand på den side af en væg med en brandkamserstatning, så forventes det umiddelbart ud fra konstruktionerne, at man har en time, før branden bryder igennem en brandvæg og antænder på den anden side. Dermed har man forøget indsatstid, og den mulighed vi har for at bekæmpe branden væsentligt, og særligt for at beskytte de nærtliggende bygninger - for det tager et stykke tid før, brandvæsenet er fremme og klar til indsats, lyder det fra Peter Søe.

Har man ingen effektiv brandsikring på sin gård, så smitter ilden ifølge beredskabsdirektøren lynhurtigt hele vejen rundt i de bygninger, der står i åben forbindelse med hinanden, og faktisk er forholdene ofte specielt slemme på landbrugsejendomme.

- Støv og spindelvæv er nogle af de værste kilder til, at branden breder sig meget hurtigt under en tagryg i en landbrugsbygning, og det andet er, at oplaget, som man har inde i bygningen, det kan have stor betydning for, hvordan brandsmitten vil være. Og hvis man eksempelvis, som her, har halmoplag, så kommer der for det første en stor varmeudvikling, og så har du igen halm, når det bliver varmet op og begynder at brænde, så bliver det meget let, og det ser man ofte ved en halmbrand, at så flyver gnisterne op, og så flyver de et godt stykke fordi der er små halmstumper, der bliver meget lette med gløder i. Og hvis det hvirvler rundt inde i staldbygninger, jamen så har du også den vej rundt en hurtig brandspredning, fortæller Peter Søe.

Inddel bygninger brandmæssigt

Ifølge Danske Beredskaber har det ekstremt stor betydning, at man på gårdene har fokus på at holde bygninger brandmæssigt adskilt, og at der ikke findes for mange spindelvæv og andet brændbart materiale, der kan gøre det let for en eventuel brand at sprede sig hurtigt imellem bygninger.

- Man skal sørge for at inddele sine bygninger rent brandmæssigt således, så man bygger brandsikre adskillelser i sine stalde og i sine lader, og det gøres med en brandsikret væg af en vis dimension, og så skal man lave en brandkamserstatning under taget, lyder det fra Peter Søe, som uddyber, at målet med en brandkamserstatning er, at flammerne ikke skal kunne gå hen over taget ved siden af.

rich-media-3
Det er tydeligt at se, hvor branden på Vesterhave blev standset. Foto: Lolland-Falsters Brandvæsen

På Vesterhave havde man lavet både veldimensionerede brandvægge og en stærk brandvægserstatning på undersiden af taget, og for Svend Ove Rasmussen har det betydet, at kun én af tre sammenhængende bygninger tog varig skade af branden, og derfor vil landmanden opfordre andre til at brandsikre gårdene.

- Brandmyndighederne sagde dengang, at hvis de brandmure ikke havde været der, så havde de slet ikke kunnet styre det - så var alle tre længer brændt ned.