Lyt til artiklen:

Mobil fræser klarer træstubbene

00:00
Hastighed: ???x
03:01

Abonnementsartikel

Træer kan være vidunderlige at have stående i haven. De skygger for solen, værner mod vinden og kan levere alskens former for frugter eller ly til fuglene.

Men selvfølgelig er man nødt til at tynde lidt ud en gang imellem, og mange haveejere er heldigvis handy med en kædesav, så det er ofte ikke et problem, at få skåret træet ned.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så er der lige stubben, der ofte bliver efterladt og glemt. Det kan til gengæld betyde, at plæneklipningen bliver besværliggjort, fordi man skal uden om stubben, eller også står den i vejen for andre ting, man egentlig gerne vil plante.

Hvad er løsningen så?

Man kan vælge at grave stubben op, hvilket man formentlig kun gør, hvis man er i rigtig god form og har masser af tid. Eller også kan man forsøgte at få fat i en stubfræser.

Udfordringen er ofte, at stubfræsere kan være store maskiner, der skal spændes efter en traktor eller minilæsser, men faktisk kan man godt få fat i en fræser, der er til at håndtere, og som kan komme rundt i haven.

rich-media-2
Rodfræseren kommer med en 15 HK motor på 220 kubik. Foto: Jørgen Ahler.

Enkel mekanisk maskine

Derfor valgte Fritidsmarkedets test-team, FriGear, at kigge nærmere på en sådan, nærmere betegnet den nye model W2000 fra firmaet DK-Tec.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en forholdsvis enkel mekanisk maskine, der kommer med en 15 HK motor med ikke mindre en 420 kubik. Den er udstyret med et kraftigt koblingsdrevsystem, der via en rem driver en skæreskive med diameter på 200 mm og tykkelse på 10 mm.

Skæreskiven er udstyret med 8 tænder, der sidder i fire sæt, og tænderne kan drejes så de kan slides på tre sider, hvilket forlænger levetiden.

Så langt, så godt.

rich-media-4
Skæreskiven har otte knive, der kan justeres for længere levetid. Foto: Jørgen Ahler.

Fjernes fra jordens overflade

Vi kørte den mobile maskine ud i haven, og testede den på forskellige træstubbe. Stubfræseren fra DK-Tec er forholdsvis enkel at betjene. Motoren har rekylstart, men sætter meget villigt i gang. Fræseren skubbes hen til stubben, så kniven er placeret ved venstre forkant af stubben, hvorefter venstre forhjul låses med en bremse. Herefter drejer man skæreskiven frem og tilbage hen over stubben, mens man for hver omgang stille og roligt sænker kniven længere og længere ned i stubben.

Det tog os et par forsøg at få den rette teknik, men derefter forsvandt stubben på ganske få minutter. Skæreskiven kan nå 10 - 12 centimeter ned i jorden, hvilket betyder, at stubben fjernes fra jordens overflade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi gentog succesen med flere forskellige former for stubbe, og hver gang lykkedes det uden problemer at få fjernet det genstridige træ.

Konklusion

rich-media-6
Med bremsen låses det venstre hjul, så det er nemmere at rotere maskinen. Foto: Jørgen Ahler.

Selvfølgelig skal der arbejdes med maskinen, og som med alle større maskiner, kræver det en vis tålmodighed, men resultatet taler for sig selv. Alt blev fjernet.

Som nævnt er der tale om en enkel, mekanisk maskine, hvilket i virkeligheden er en stor fordel mange gange, fordi der ikke er så meget, der kan gå i stykker. Og den er nem at reparere.

Endelig er prisen på den effektive maskine så tilpas lav, at man som privat forbruger godt kan tillade sig at gøre havearbejdet lidt lettere for sig selv.

Og det bliver det.