Lyt til artiklen:

Et lille muskelbundt af de store

00:00
Hastighed: ???x
03:22

Abonnementsartikel

Den er for stor til at være lille, og for lille til at være stor.

Forvirret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er der ingen grund til. Der er tale om en ny Lovol traktor i 50 HK-klassen, og her på FriGear fik vi lov til at teste den lidt af for nu at finde ud af, om den er lige så stærk og væver, som den ser ud til.

Den nye Lovol, der er kinesisk produceret, kommer med en D18-motor fra den kendte producent Doosan. Som nyproduceret overholder den alle de nye Stage V-krav, hvilket vil sige, at der er alle de partikelfiltre, der skal være i disse grønne tider, og hertil kommer, at den samtidigt har en bedre brændstoføkonomi end tidligere.

Det er en diesel-motor, men i modsætning til visse andre dieseltraktorer, så kører den på ren diesel, altså uden additiver.

Det er en tre-cylindret, fir-taktsmotor med turbo, og den yder 50 HK, hvilket placerer den over de fleste kompakttraktorer, selv om størrelsen stadig er minimal.

rich-media-3
Kabinen i Lovol 50 HK har fået en stor overhaling, hvor der er lagt vægt på komfort. Foto: Bo Andersen.

Gas på komforten

Den kommer selvfølgelig med alle de moderne features, man forventer nu til dags, såsom differentialespærre, servostyring og elektronisk skift mellem to- og frihjulstræk. Men hertil kommer, at komforten har fået en overhaling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er nyt, lækker sæde, aircondition og sågar en lille radio i den rummelige kabine, der er forsynet med store glaspartier med godt udsyn til alle sider. Hertil skal nævne, at lydniveauet i kabinen ligger på maksimalt 75 db.

Endelig har den fået skiftet dækkene ud, så i stedet for de originale, er den forsynet med fire solide Trelleborg-dæk .

Som ny i Lovolen skal man lige vænne sig til gearsystemet. I venstre side sidder frem- og tilbage håndtaget, og i højre side er et håndtag til de tre køreindstillinger: Lav, mellem og høj, og endelig er der gearstangen med de fire gear.

Det giver alt i alt 12 gear frem og tilbage.

rich-media-5
Motoren i den nye Lovol er en trecylindret firtakts dielselmotor på 50 HK fra Doosan. Foto: Jørgen Ahler.

Perfekt kørsel

Kraftudtaget er på de sædvanlige 540 og 1.000 rpm, og maskinen har to dobbeltvirkende hydraulikudtag, der styres af nemt tilgængelige håndtag i kabinens højre side. Og den uundværlige frontlæsser styres ubesværet af et joystick, der sidder lige ved højrehånden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi testede Lovolen med en kraftig slagleklipper, hvilket godt kunne mærkes, men alt fungerede perfekt. Lige fra hævning og sænkning af klipperen til horisontalstyring og kraftoverførsel.

Og da vi først var blevet venner med gearsystemet og havde fundet ud af, hvilket gear, der ligesom hørte til hvilken kørsel, så gik det bare derudaf. Både med kørsel på vej og med klipning af meget langt og tykt græs.

rich-media-7
Alle knapper og greb er placeret, så de er nemme at betjene. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

Lovol 50HK har virkeligt et overskud af kræfter, ikke mindst takket være turboen. Traktoren er følsom og lækker at styre, især når håndgassen er slået til, og man bare læner sig tilbage og lader det lille muskelbundt arbejde.

Ifølge producenten er netop denne model en storsællerti i Sverige, fordi der her er et stort antal mindre landbrug, hvor den lille, men kraftige Lovol passer så fint ind.

Og det er netop størrelsen, der gør den så perfekt til eksempelvis fritidslandbrug eller mindre landbrug. Den er stadigvæk forholdsvis lille og væver, mens samtidigt kraftig nok til at hive de større redskaber frem i landskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endelig så er kabinens komfort det ekstra prik over i'et, der sandsynligvis gør Lovolen til en succes herhjemme også.