Lyt til artiklen:

Skabt til hårdt arbejde

00:00
Hastighed: ???x
04:14

Abonnementsartikel

Det tog et stykke tid, før den dukkede op, den nye Corvus EX4 Terrain. Faktisk startede udviklingen af den elektriske, spanske UTV for et par år siden, men fordi producenten ville være stensikker på at kunne levere en kraftfuld arbejdsmaskine, og fordi at den danske importør insisterede på, at den skulle have endnu flere kræfter, så tog det altså et stykke tid, før UTV'en ramte det danske marked.

Men nu er den her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og her på Fritidsmarkedet har vi som nogle af de første fået lov at drøne rundt og teste den elektriske maskine.

rich-media-3
Der er masser af plads til opbevaring, både under "kølerhjelmen" og i kabinen. Foto: Jørgen Ahler.

Fakta om UTV'en

Men allerførst skal vi have et par fakta om den nye UTV fra den spanske producent Corvus. Noget af det vigtigste i en elektrisk maskine er naturligvis batteriet. Model EX 4 Terrain kommer med et 15 kWh stort Lithium-Ion batteri, hvilket svarer til over 20 HK.

Batteriet leverer kræfter nok til omkring 100 kilometers kørsel, selvfølgelig afhængig af arbejdsindsatsen undervejs. Ladetiden er på seks til otte timer, og her er det vigtigt at gøre opmærksom på, at batteriet aldrig må nå under 20 procent i kapacitet.

UTV'en er udstyret med to- og firhjulstræk og differencespærre på baghjulene, og har man brug for ekstra kræfter, så trykker man bare på Power-knappen.

Maskinen er forsynet med træk både foran og bag til. Foran er der en såkaldt hitch-adapter og bag til er den almindelig 2" kugletræk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gearmæssigt kan man vælge frem, neutral og tilbage, og der er to køremodes: Lav og høj. Maksimum hastighed er 40 km/t ved høj og 25 ved lav.

Bremserne er hydrauliske skivebremser både for og bag, og UTV'en er udstyret med justerbare støddæmpere.

Standardudgaven er ikke forsynet med servostyring, men det kan tilkøbes, og det samme gælder en mase ekstraudstyr som air-condition og lyddæmpningskit.

Endelig er maskinen udstyret med en tip-lastkasse i stål, der kan klare 300 kilo.

rich-media-5
Tippelad kan klare 300 kilo. Under ladet er det store batteri placeret. Foto: Jørgen Ahler.

Følsom

Det første vi lægger mærke til, er hvor følsom gaspedalen er. Man kan med millimeters nøjagtighed liste bilen ud af garagen, hvorefter et tråd på speederen giver den acceleration, vi kender og elsker fra elektriske køretøjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På ganske få sekunder når UTV'en op på maksimum hastighed, og det gælder både for lav og høj gearføring. Det er tydeligt, at maskinen har et stort overskud, som bliver holdt nede af den elektroniske fartbegrænsning, som sørger for, at maskinen kører de tilladte 40 kilometer i timen, hvilket er påkrævet, når den kører indregistreret som T1a-køretøj.

Til gengæld kommer kræfterne til gode, når man trækker UTV'en væk fra de flade veje og ud i terrænet. Corvus EX4 er helt klart en arbejdsbil, men eftersom den også hedder Terrain til "efternavn", så tog vi den på ordet og kastede den ud i ukendt terræn i meget højt græs.

Og maskinen kunne ikke være mere ligeglad.

Uanset hvor svært terrænet blev, så holdt den fast i tophastigheden, og ikke mindst så imponerede Corvusen ved uden problemer at smadre rundt i 45 graders sving med speederen i bund.

rich-media-7
Nemt og overskuelig display, under skærmen er knapper til firhjulstræk, ekstra Power og mere. Foto: Jørgen Ahler.

Konklusion

Det er tydeligt at mærke, at det er bilproducenter, der står bag Corvus EX4 Terrain. Den er urokkelig, både på flad vej og i terrænet. De mange kræfter giver overskud til masser af arbejde, faktisk kan den trække op til 755 kilo efter sig - og sikkert en del mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle knapper sidder nemt tilgængelig under det digitale instrumentbræt, hvor man har tydelig oversigt over blandt andet batterikapacitet - og faktisk meget mere, end vi nåede at klikke os igennem.

Med Corvus EX4 Terrain placerer producenten maskinen i den allerøverste ende af markedet for elektriske UTV'er, og investerer man i lidt ekstraudstyr, så har man en fantastisk maskine, der ikke svigter en og samtidigt er komfortabel både sommer og vinter.