I Danmark værner vi meget om vores juletraditioner. Og selv om vi måske ser fjogede ud når vi danser rundt om juletræet, så er det intet mod de sære traditioner, der finder sted rundt om i verden.
I Litauen, eksempelvis, serveres 12 retter, som symboliserer årets 12 måneder. Men ifølge katolsk tro er det meget vigtigt, at der ikke kommer kødretter på bordet. Heller ikke smør, mælk og fedt må komme på bordet. Det meste af maden er som regel fisk, men der serveres også vegetariske retter og supper.
Man danser ikke rundt om juletræet, og desuden er der en del overtro forbundet med juleaften. Man siger, at julenatten er magisk, og derfor kan man være heldig at høre dyrene tale omkring midnat. Dagen efter åbner man gaver og familien samles atter rundt om bordet, men denne gang er der masser af kød på menuen.
Julemandens kone er en heks
I Italien er julemandens kone en heks "la Befana". Hun er en gammel, grim kone, der som en heks flyver rundt på en kost og uddeler slik til børnene. La Befana er så indgroet en del af den italienske jul, at børnene tror, hun er julemandens kone. Den 24. december er der tradition for at gå til midnatsmesse, og bagefter går de unge i byen. Først dagen efter fejrer man julen med et stort og overdådigt middagsbord.
På Island findes en lillejuleaften-tradition, hvor man spiser rokkevinger, der har været gravet ned i jorden i tre måneder og stort set er gået i forrådnelse. Som tilbehør smelter man noget lammefedt, som pøses på som sovs. Retten indtages med den islandske snaps "Den Sorte Død".
Den sjette januar brænder man sine juletræer af udenfor som et symbol på, at julen er overstået. I den anledning holder man en alfefest, hvor man udklædt som alfepiger- og drenge danser rundt om bålet.
Plads til ånder
I Polen er der en række overtroiske regler, der skal følges. For det første må der ikke serveres kød under julemiddagen, som består af mange retter, som skal være ulige antal.
Hvis der serveres et lige antal retter, så mister man muligheden for at øge sin velstand, få børn eller få andre ønsker opfyldt. Desuden må der kun sidde et lige antal personer rundt om bordet, og der skal være en tom plads tilbage til en fremmed, ånden fra et dødt familiemedlem eller sågar Helligånden.
Når middagen er spist, må familie og gæster først rejse sig fra bordet, når værten giver signal til det. Rejser man sig inden da, vil man ifølge gammel overtro dø inden næste juleaften.
I Norge gemmer de mest overtroiske kostene væk juleaften, før man går i seng. En tradition siger nemlig, at hekse og onde ånder kommer ud om natten og leder efter koste, som de kan flyve på. Af og til affyres skud for at skræmme dem væk.
