Abonnementsartikel

Vi er mange, der er gode til at glemme at vande vores planter.

Men det er ikke nødvendigvis et problem, for i de danske gartnerier kan man vælge mellem mange fantastiske planter, der faktisk har det bedst, når man 'glemmer' dem lidt. De vil næsten være taknemmelige for bare at kunne stråle i stuen uden den store omsorg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er fire skønne planter, der alle stiller minimale krav til pasning - to til lys placering og to til direkte sol - men fælles for alle, at de tåler let udtørring mellem vandingerne.

Det skriver fagblomsterhandelens magasin Blomster i en pressemeddelelse.

Pandaplante

Kalanchoe tomentosa - også kendt som 'Pandaplante' - er en smuk plante med spændende aftegninger langs de tykke ornamentale blade. Den stammer oprindelig fra det sydlige Afrika og trives bedst i direkte sol. Det er en perfekt gave til unge mennesker og/eller mennesker uden 'grønne fingre', som gerne vil have smukke planter i hjemmet uden at skulle tænke for meget på dem.

rich-media-2
Perlekæde. Pressefoto.

Perlekæde

Senecio herreanus med populærnavnet 'Perlekæde' lader sig villigt drapere over vaser eller krukker. De grønne perler er plantens vandreservoir. Den trives i bedste velgående på en lys placering uden direkte sol og uden for meget vand. Planten er meget dekorativ i interiøret, og er meget nem at passe. Perlekæden tiltrækker automatisk opmærksomhed, og så er den sjov at røre ved en gang imellem.

rich-media-3
Kinesiske penge. Pressefoto.

Kinesiske penge

Crassula rupestris kendes også under navnet 'Kinesiske penge' og er en smuk, dekorativ hårdfør plante. Den stammer fra det sydlige Afrika, og den trives i sollys sparsom vanding. Tåler let udtørring mellem vandingerne. Planten er med sit ornamentale look en glædesspreder i interiøret. Den vokser godt, og hvis stænglerne bliver for lange, kan de klippes af og sættes i jord for at slå rødder på ny.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Voksblomst. Pressefoto.

Voksblomst

Aloe brevifolia er en populær plante, som mange også kender under navnet 'Voksblomst'. Også den stammer fra det sydlige Afrika. Den lavstammede roset med de korte, trekantede blade er særdeles dekorativ. Den trives bedst på en lys placering uden direkte sol. Den skal vandes sparsomt og tåler let udtørring mellem hver vanding.