Abonnementsartikel

En gennemsnitspris på 99.000 DKK og en salgsprocent på 80 procent anses som et særdeles godt og yderst tilfredsstillende resultat ved Dansk Varmblods følauktion på Blue Hors.

Det skriver Dansk Varmblod i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det var været en rigtig god auktion, hvor vi har fået solgt mange af avlernes føl, og jeg synes, at vi igen fik et bevis for, at de mindre auktioner også har deres berettigelse, siger Dansk Varmblods direktør og auktionarius, Casper Cassøe, der glæder sig over, at der var et rigtig godt flow i de indkommende bud fra internet- og telefonbydere samt budgivere i auktionshallen.

35.000 euro for dyreste føl

Hingsteføllet Vestermarkens Kenzo e. Blue Hors Kingston/Tailormade Temptation (opdr. Kirsten Buus) var føllet med det største forudgående bud.

Der var adskillige internetbydere fra udlandet, og en tysk byder fulgte Blue Hors helt til dørs, inden den danske hingstestation fik hammerslag på føllet for 35.000 EUR, svarende til godt og vel 260.000 DKK.

- Vi er virkelig glade for at det lykkedes os at købe dette klasse-hingsteføl, der repræsenterer en super afstamning, fortæller Martin Klavsen.

rich-media-2
Anden dyreste føl Gørklintgårds Rolex. Foto: Ridehesten.com

Gode returkunder

Hestehandler Klaus Munkedal, der var dommer i Blue Hors dressurchampionat tidligere på dagen, erhvervede sig også to fine føl, nemlig auktionens dyreste springføl CC Dalton e. Dallas VDL/Diamant de Semilly fra superavleren Carsten Carstensen for 11.000 EUR og dressurhingsteføllet Gørklintgårds Rolex e. Rock Forever I/Sandro Hit fra endnu en sydjysk topavler, Jørgen Ravn. Dette føl fik hammerslag på 29.000 EUR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt køberne på auktionen var også Frandsbjerg Horses, der igennem tiderne har erhvervet sig mange super springføl på Dansk Varmblods auktioner. I dag sikrede de sig intet mindre end tre gennemavlede springføl i topform.

Flere mindre auktioner

Forsamlingsrestriktionerne i forbindelse med COVID-19 har betydet, at Dansk Varmblods Eliteskue og Elitefølauktion ikke kan afvikles i år, og derfor har Dansk Varmblod valgt at afvikle flere, mindre streamingauktioner med mulighed for at byde online. Louise Ringsbo fra Dansk Varmblods auktionsudvalg ser meget positivt på den udvikling og anser det som en fremadrettet løsning med et online-auktionskoncept.

rich-media-4
CC Dalton blev auktionens dyreste springføl. Foto: Ridehesten.com

- Det er noget andet, når vi ikke har eliteskue og dermed også har et mindre publikum, men de mindre auktioner har nu vist sig at fungere rigtig godt. Vi har haft bydere, der var inde og byde på vores forrige auktion, som bød igen denne gang, og det er så nemt med Dansk Varmblods auktioner, for er man én gang registreret og godkendt som byder, så forbliver man i systemet, siger hun.