Rotorklipper til ATV'en rydder selv det tykke buskads på få minutter.

Fra den finske producent Rammy kommer nu en frontmonteret rotorklipper til at smække på din ATV. Rammy Rotary Mower 120 ATV Professional henvender sig, som navnet antyder, til professionelle.

Maskinen slår græs, ukrudt, buske og selv små træer med op til 10 centimeter tykke stammer. Klipperen er designet til at kunne køre langs jorden uden risiko for at løbe ind i uønskede elementer som større sten og lignende.

Rotorklipperen er justerbar og passer til de fleste 4x4 ATV'er, men det er muligt at tilkøbe monteringssæt.

rich-media-1
De seks knive klipper med 4.000 omdrejninger i minuttet. Pressefoto.

Glimrende overblik

Klipperens position foran på ATV'en gør, at man har et glimrende overblik over arbejdet, der kan foregå i to til syv centimeters højde eller syv til 30 centimeter afhængig af, hvilken indstilling, man kører med. Og afhængig af ophæng og ATV'ens frihøjde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Klipperen er udstyret med seks knive, der snurrer horisontalt med 4.000 omdrejninger i minuttet, og motoren er fra Brigss & Stratton og er på 344 kubik.

Endelig kan man tilkøbe et såkaldt "Side Shift Kit", så man er i stand til at bevæge klipperen 32 centimeter til begge sider, hvilket gør klipningen mere fleksibel og effektiv.

rich-media-2
Motoren er en Brigss & Stratton på 344 kubik Pressefoto.