Lyt til artiklen:

Nu får Danmark en af verdens største havvindmølleparker

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Abonnementsartikel

Det blev Thor Wind Farm I/S, der vandt udbuddet om at bygge bygge Danmarks største havvindmøllepark, der skal levere el til en million danske husstande.

Thor Havvindmøllepark er blandt de største parker i verden, og når parken er fuldt etableret, kan den dække en million danske husstandes elforbrug med grøn strøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Thor bliver ikke bare Danmarks hidtil største havvindmøllepark, men også en af verdens største parker og vil være med til at spille at løfte Danmark ind i en ny tid, hvor sort bliver dyrere end grønt. Det er en enorm god grøn nyhed, at vindmøllebranchen har været ivrige efter at byde, og det viser igen, at Danmarks satsninger på vedvarende energi og havvind er en god investering for såvel klima, erhvervsliv såvel som for stat, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Vinderen blev afgjort ved lodtrækningen, da flere energiproducenter har givet historisk gode bud. Både danske og udenlandske energiselskaber har stået i kø for vinde retten til at opføre og drive Thor.

2,8 mia. i statskassen

Den danske støttemodel til statsligt udbudte havvindmølleparker går begge veje, hvor staten enten yder støtte til eller modtager betaling til statskassen alt afhængig af prisen på el. Med det aktuelle bud, står Thor Wind Farm I/S til at betale 2,8 mia. til staten og Thor bliver dermed den første havmøllepark i verden, som bliver opført med betaling til staten.

Thor Havvindmøllepark er ikke blot Danmarks største havvindmøllepark til dato, men også blandt de største havvindmølleparker på verdensplan. Med et areal svarende til ca. 30.000 fodboldbaner, beliggende 22 kilometer ud for kysten ved Thorsminde midt på den jyske vestkyst, bliver Thor den første af tre havvindmølleparker, som er besluttet i Energiaftalen fra 2018.

70 procent reduktionen

Thor er den i alt syvende statsudbudte havvindmøllepark i Danmarks vind-energieventyr, som begyndte tilbage i 1991. Thor står klar inden 2027 rinder ud, og fuldt udbygget får parken en kapacitet på 1 gigawatt (GW). 1 GW kan fx dække elforbruget for 1 mio. hustande eller det årlige forbrug for 1,6 mio. elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover endnu en stor havvindmøllepark er det vedtaget at etablere to energiøer, henholdsvis i Norsøen og på Bornholm med en havvindskapacitet på i alt 5 GW. Samlet set er der planer for knap en tredobling af den nuværende kapacitet med havvind, som et led i Damarks mål om nedsætte CO2 udledningen med 70 procent i 2030 og bidrage til den grønne omstilling i Europa.