Lyt til artiklen:

Større risiko for fugleinfluenza

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Abonnementsartikel

Den ændrede trusselsvurdering kommer efter, at der de seneste uger er set en markant stigning af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger i Europa, særligt i Tyskland, Holland og Frankrig.

Alene siden august er der konstateret fugleinfluenza i tæt ved 150 europæiske besætninger og omkring 500 vilde fugle i Europa.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Også i Danmark har myndighederne fundet fuglinfluenza i vilde fugle de seneste uger, især på Sjælland. Endvidere blev en dansk hobbybesætning på Als i Sønderjylland ramt af sygdommen i slutningen af oktober, og 70 høns blev derfor aflivet.

- Med de seneste mange fund i både naturen og i besætninger tæt på Danmark vurderer vi, at der er en stigende risiko for, at smitten kan ramme andre danske besætninger. Samtidig er efterårets fugletræk over Danmark så småt i gang, hvilket bidrager yderligere til at øge risikoen, forklarer kontorchef i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen.

Anmeldepligtig sygdom

Den meget smitsomme sygdom har en høj dødelighed hos fjerkræ og går hårdt ud over dyrevelfærden. Dyrene får blandt andet diarré, øjenbetændelse og luftvejsproblemer.

Sygdommen er en såkaldt anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at besætningens dyrlæge skal kontakte Fødevarestyrelsen, hvis der er mistanke om, at fuglene har fugleinfluenza.

Fødevarestyrelsen afliver dyrene på en smittet besætning. Det sker for at nedsætte risikoen for at smitten spredes til andre besætninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den øgede risikobetyder, at det er uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, understreger Camilla Brasch Andersen, og minder om, at Danmark de seneste fugleinfluenza-sæsoner har været hårdt ramt.

Alene i 2020/2021 blev ca. 190.000 høns, ænder, kalkuner mv. aflivet. I sæsonen 2021/2022 nåede tallet op på ca. 200.000.

Slår fugleinfluenzaen først ned i en dansk professionel besætning lukker mange lande uden for EU for deres import af danske æg, fjerkræ og fjerkrækød.

Endnu er myndighederne ikke rykket ud med skærpede krav til danske besætningsejere om f.eks. krav om indelukning af fjerkræ.

Anbefalinger

Men på baggrund af den øgede risiko anbefaler Fødevarestyrelsen, at alle fjerkræejere:

Artiklen fortsætter efter annoncen

holder deres fjerkræ bag hegn og under tag eller overdækning

fodrer deres dyr under tag og

skifter fodtøj, inden de går ind til deres dyr.

Finder du en død fugl i naturen, kan du melde fundet til Fødevarestyrelsen på app´en