Lyt til artiklen:

Sådan kan du begrænse vandskaderne

00:00
Hastighed: ???x
01:03

Abonnementsartikel

Store regnmængder kan i nogle tilfælde resultere i vandskader i boligen.

Derfor giver forsikringsselskabet LB Forsikring nogle gode råd til, hvad man kan gøre inden og efter kraftig regn for at begrænse skaderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har set mange vandskader i både 2023 og også her i 2024. Det kan virkelig være en ubehagelig oplevelse at få kælderen oversvømmet af vand eller at få masser af vand ind i ens bolig.

- Derfor er det en god idé at forhindre så mange skader som muligt, siger Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør Skade og Jura hos LB Forsikring, i en pressemeddelelse fra forsikringsselskabet.

Her er rådene:

Ved varsel om skybrud

  • Luk alle vinduer - især ovenlysvinduer.
  • Forbered din kælder eller dit kælderrum. Løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet.
  • Opbevar de ting der ikke tåler vand på hylder, reoler eller i plastholdere - det kan med fordel gøres hele året.
  • Fjern løse tæpper.
  • Rens tagrender, tagnedløb, nedløbsbrønde og udendørs nedløbsriste for blade og eventuelt affald. Tjek lysskakter, og få dem renset.
  • Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under et skybrud, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller fritidshus.

Husk at tjekke sommerhuset

Se også:

Husk at tjekke sommerhuset

Når uheldet er ude

  • Kontakt dit forsikringsselskab ved skader på hus eller indbo efter et skybrud. Og gør hvad du kan, for at skaden ikke bliver større.
  • Brug handsker og gummistøvler, når du rører ved de våde ting.
  • Fjern det indtrængende vand. Er det kloakvand, der er trængt ind i huset, er det dog vigtigt at kontakte et skadeservicefirma, da arbejdet med kloakvand kan være sundhedsskadeligt.
  • Flyt de ting, som er blevet våde.
  • Fjern våde gulvtæpper og lignende.
  • Sæt eventuelt en affugter i gang, så rummet eller rummene bliver aftørret.

Pas på skimmelsvampen

Se også:

Pas på skimmelsvampen

På længere sigt

  • Tjek huset og fundamentet for revner. Er der revner eller utætheder i fundamentet eller i ydervægge, er det vigtigt, at de løbende bliver repareret, så der ikke trænger vand ind i boligen.
  • Montering af højvandslukke. Et højvandslukke lukker af for afløbet, hvis vandet i kloakken løber tilbage. Det er en effektiv måde at undgå oversvømmelse på og skal monteres af en kloakmester og i øvrigt løbende vedligeholdes.
  • Hold dræn og kloakker ved lige. Som husejer har du ansvaret for at holde dine kloakledninger ved lige. En autoriseret kloakmester kan hjælpe dig med at efterse dine installationer, og det anbefaler forsikringsselskabet at gøre løbende, eller hvis du har mistanke om, at der skulle være problemer.
  • Skybrudssikring af selve grunden. Er du ved at skulle etablere terrasse eller en ny græsplæne, kan du med fordel tænke skybrudssikring ind. Sørg for ved etableringen, at arealet hælder væk fra huset, så vandet ikke løbet direkte ind mod huset; men i stedet ledes bort fra huset.

Vandet vælter ind i husene

Se også:

Vandet vælter ind i husene

Selskabet LB Forsikring har lige over 420.000 medlemmer fordelt i hele landet.