Lyt til artiklen:

Hver fjerde vil renovere boligen

00:00
Hastighed: ???x
02:24

Abonnementsartikel

Er du håndværker eller lever du af at sælge byggematerialer, har du grund til at klappe i dine hænder. For knap hver fjerde dansker har nemlig planer om at investere eller opgradere deres nuværende bolig i år.

Det viser en befolkningsundersøgelse, som analysebureaet Epinion har foretaget for ejendomsmæglerkæden Estate i januar 2024.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Med et par millioner danske ejerboliger viser lysten til at bygge om og investere i boligen, at der er stor optimisme i dansk økonomi, vurderer Estate.

Opløftende

- Det er opløftende nyt efter en lang periode med inflation og rentestigninger, at optimismen hos landets boligejere er så stor, så 23 procent forventer at investere i deres bolig på en eller anden måde. Skal man tage svarene for pålydende, er der grund til at have pæne forventninger til 2024 både for dansk økonomi og for boligmarkedet generelt, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Han mener, at det især er de store opsparinger og jobsikkerheden, der har udløst optimismen.

- Vi har historisk høje opsparinger og der er givet skattelettelser og lønstigninger, som ikke ligefrem er faktorer, der plejer at dæmpe aktiviteten i landets boliger. Samtidig er der udsigt til rentefald i løbet af året, som alt andet lige gør eventuelle projekter i hjemmet billigere at finansiere og dermed mere fristende, siger Thomas Hovgaard.

Mindre nedgang

Selvom der har været en mindre nedgang i byggeriets omsætning siden midten af 2023, mener han, at den aktuelle konjunkturmåling blandt danskerne godt kan være et tegn på, at man som boligejer kan berede sig på lidt ventetid for at få realiseret sine byggedrømme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis man gerne vil i gang i år, er det nok en god ide at trække på erfaringerne fra tidligere år, hvor det ikke alle steder var lige nemt at skaffe både hænder og byggematerialer. Så det er en rigtig god ide at være tidligt ude, især hvis man har planer om udvendige renoveringer, som er bedst at få lavet i de varme og tørre måneder, siger Thomas Hovgaard.

Har du planer om at investere i eller opgradere din nuværende bolig i de kommende år?