Lyt til artiklen:

Find pynt til juledekorationen i naturen

00:00
Hastighed: ???x
01:29

Abonnementsartikel

På søndag er det 1. søndag i advent, og for mange betyder det starten på julemåneden - og på julepynten. Måske vil du selv lave årets adventskrans? Eller en dekoration til kalenderlyset?

Så giver skoven en hjælpende hånd, skriver Naturstyrelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Statens skove er et skatkammer fyldt med julegrønt til årets flotteste DIY-julepynt. Og her er du altid velkommen til at samle pynt til jul, mens der i private skove gælder andre regler.

Du kan kende statens skove på de røde træpæle med kongekronen, der står ved indgangen til skovene.

I statens skove må du: Samle grene, kviste, kogler, mos og løv, der ligger på skovbunden til privat brug. Det vil sige højst en bæreposefuld. Og du må også gerne skære eller klippe kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje.

Du må gerne klippe grene af væltede træer - både løv og nål. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt (nordmannsgran og lignede til julepynt).

Her må man hverken indsamle eller klippe grene og kviste. Det er også oplagt at samle grønt fra naturen til et flot pyntet julebord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan for eksempel samle: Kogler af forskellige slags, bog og agern, bark, mos og lav (stjernemos er for eksempel flot i en dekoration), svampe, blade i alle farver, bær, æbler og fjer.