Abonnementsartikel

Den 1. januar 2014 træder folk i landsbyen Tversted nær Hirtshals ind i fremtidens Danmark uden affald.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I samarbejde med Affaldsselskabet for Brønderslev og Hjørring (AVV) skal landsbyens 600 borgere fra nytår sortere deres affald og dermed reducere affaldsmængden til et minimum.

Ifølge dr.dk har det fælleskommunale affaldsselskab gode erfaringer med et forsøg fra foråret, hvor 100 husstande i Hjørring og Brønderslev Kommuner reducerede affaldsmængden med 51 procent på en måned.

- Det er ikke nyt at sortere affald. Men det er nyt, at borgere skal sætte fokus på affald allerede inden det kommer så vidt, at det bliver affald, siger projektleder på Nulskrald Lene Høg fra AVV til dr.dk/viden.

Nulskrald er et samarbejde mellem AVV, Aalborg Universitet, Tankegang as, Brønderslev Kommune og Hjørring Kommune.

Med valget af et lille samfund som Tversted håber initiativtagerne bag Nulskrald-projektet at få flere folk med i løbet af året og udvikle idéer til fælles løsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med Tversted får vi et samfund på banen, hvor der i forvejen er en masse initiativer i gang. Folk er allerede vant til at arbejde sammen, siger Lene Høg.