Over 103.000 boliger solgt i 2020 viser tal fra Realmæglerne og boligsiden.dk.

RealMæglernes BoligBarometer/December (baseret på mere end 100 butikkers landsdækkende salgstal) samt beregninger på salgsstatistikker fra Boligsiden.dk viser, at salget af boliger i Danmark - når alle handler er gjort op - når over 103.000.

Det er historisk rekord for Danmark. Alene i ejendomsmæglerkæden RealMæglerne ligger salget for 2020 i index 142 ift. 2016, og salget er ligeledes det højeste i kædens historie siden etableringen i 1988.Gult hus solgt

- Det har været et helt utroligt år, og vi har aldrig haft så travlt. Vi har stadig svært ved at fatte det, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

rich-media-1
Grafen viser udviklingen i boligsalget i Danmark (alle boligtyper) samlet - 2016-2020. Presseillustration.

Aldrig sket før

RealMæglerne gør i BoligBarometeret for december 2020 status for året. Og her taler statistikkerne sit tydelige sprog. Salgstallene fra Boligsiden.dk viser, at salget af boliger med al sandsynlighed når over 103.000 handler, når alle handler ved udgangen af 2020 er gjort op. Det er ikke sket før i Danmark.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er især salget af villaer/rækkehuse og fritidshuse, der har slået takten an, men ejerlejligheder og andelsboliger har også været fint med. Mange andelsboliger sælges nu igen via mægler. Alt kan sælges lige nu for at sige det rent ud, fortæller Preben Merrild Angelo.

Der kan være mange forklaringer på, hvorfor det er gået, som det er, men især én ønsker han at fremhæve:

- Danskerne har ikke været ude og rejse i år, og der har generelt set været tid til at tænke fremsigtet. Mange har ønsket at sikre pengene i mursten og optage boliglån, mens renten er lav. Mange har købt sig et frirum i et sommerhus, mens andre har realiseret de boligdrømme, som allerede var der, men som der måske ikke har været et mentalt overskud til før. Og bum, så har vi den her situation, hvor alle køberne pludselig vælter ud af busken, og hvor efterspørgslen er høj, mens udbuddet halter lidt efter, siger han.