Italienske MultiOne sender spritny 700-serie af minilæssere til Agromek.

Italienske MultiOne har lanceret en ny, knækstyret minilæsser med teleskoparm, som har en løfteevne på 1.650 kg og en rækkevidde på tre meter. Nyheden bliver præsenteret på Agromek 2014.

Den nye 700-serie lover en rummelig kabine, der er bredere end tidligere modeller. Chaufføren sidder i et indstilleligt og affjedret sæde, og maskinens funktioner styres fra et joystick placeret ved højre armlæn. MultiOne har også udstyret minilæsseren med et oliedæmpet motorophæng, så vibrationer ikke skulle nå frem til chaufføren.

230 kg bagvægt

Løftekraften på 1.650 kg muliggøres af 230 kg bagvægt i maskinens design, som også skulle give et godt udsyn til armen, fordi omdrejningspunktet ved maskinkroppen er sænket lidt. Motoren er en trecylindret Yanmar på 35 hestekræfter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er altid spændende at være på Agromek. Dialogen med gæsterne er tæt - kan de lide det, de ser, siger de det, og bryder de sig ikke om det, får man dommen råt for usødet, siger Tommy Kærgård, som til daglig varetager salget af MultiOne for HCP.